To graviditeter med svangerskabsforgiftning
Min første fødsel, pige. Denne dag er jeg i uge 39+3
Den 18. september 2014 vågner jeg om morgenen da kæresten skulle på arbejde og som den sidste uges tid, har jeg tager to Pinex og smidt mig på sofaen. (Klokken er vel omkring 8)
Jeg render frem og tilbage mellem sofa og toilet da jeg føler tissetrang.
Jeg ærgrer mig lidt over om jeg nu har reddet mig endnu en omgang blærebetændelse (som jeg havde haft en del i graviditeten og derfor også var planen at jeg skulle have penicillin/antibiotika i drop, under fødslen , da det ellers ville kunne give prinsessen halsbetændelse fra hun blev født.)
Kl.9:59 går jeg på toilet igen, og synes der kom en del slim-agtig ud og blir lidt bekymret og samtidig murer det lidt i underlivet. Undertekster på tv kan jeg ikke læse.
Og nu panikken jeg lidt mere!
Skrev til en veninde og til kæresten. At jeg var panik og ikke vidste hvad jeg lige skulle – eller ikk skulle og hvordan en ve egentlig føles.
Så jeg ringede på fødegangen og blev mødt af en Jordemoder (telefonisk)med nej hatten på. Det var nok vandet der var gået men da jeg var førstegangsfødende skulle jeg regne med MINDST et døgn før der ville ske noget som helst, Så hun synes jeg skulle smide mig på sofaen og tage en rugbrød at spise og se tiden an. Så det gjorde jeg.
Jeg gik på toilet 10:29 og følte jeg skulle presse. Min veninde ville ringe 112 men jeg sagde nej og skrev til kæresten at han skulle komme hjem NU! Nu begynder veerne at tage til. Han ankomme hjemme kl.11:30 ca og kl.12:10 er vi på fødegangen. Mødt af en jordemoder (den samme jeg snakkede med i telefonen kl.10 og som min kæreste havde ringet til på vej hjem fra arbejde at han kom altså med mig nu!) – hvor blikket tydeligt viste;” typisk førstegangsfødende som om to min er på vej hjem igen.” Jeg kom ind i undersøgelses stuen da de kiggede lidt panisk på min kæreste og sagde, “hun er så 6 cm åben, i aktiv fødsel og skal på en fødestue nu.”
Halv muggen over at skulle gå over på den skide stue, OG ud og tisse inden, kom jeg op på briksen. Jeg fik bistik som lindring. Men nu gik det stærkt. Baby’s hjertelyd faldte og hun skulle ud NU ellers ville de klippe mig! (Det afsnit havde jeg sprunget over at læse om i de mange brochurer fra jordemoderen, da hun berettede at de sjældent brugte den metode længere.)
Hvis ikke prinsessen blev presset ud på næste ve, ville de klippe mig! Shit!
Prinsessen ville ikke ud og de måtte klippe 0,5 cm i mellemkødet – og jeg lyver ikke, at føde er INTET ved siden af det klip, for ind i helvede hvor gjorde det ondt, hvilket jeg os fik dem fortalt ! Men prinsessen kom ud med det samme. 13:26. (Slam jordemoder, som mente minimum et døgn!)
Jeg fik 3 sting og skulle så ud og tisse – som man jo skal prøve inden man må komme på barselsgangen. Skal lige siges jeg havde svangerskabsforgiftning og derfor døjede med blodtrykket var for højt. Jeg kom ud på toilettet, fulgt af to jordemødre, den ene venter udenfor og den anden spørger om jeg kan selv hvortil jeg svarer selvfølgelig.
Lige da hun skal til at gå får jeg sagt at jeg bliver svimmel. Mere kan jeg ikke huske, andet end de to åbenbart får mig ind på fødestuen igen og da jeg igen åbner mine øjne, står der pludselig 15 mennesker i hvide og grønne kitler og med maske på. Allesammen spørger hvordan jeg har det og jeg havde det fint. Jeg blev lagt op på fødebriksen igen og de hævede benene på mig og jeg fik måle udstyr på og min blodprocent var 3 eller 4 og lige på grænsen til at jeg skulle have blodtransfusion. Men jeg slap med skrækken. 2,5 dag efter tog vi hjem. Og de næste 3-4 måneder var jeg ved egen læge 1-2 gange ugentlig til tjek for blodtryk, og fik blodtryksmedicin og jernpiller.
Min anden fødsel 2, dreng. 6. Januar 2017.
Jeg har svangerskabsforgiftning igen. Døjer med hovedpine og synsforstyrrelser. Og blodtrykket er for højt.
Denne fredag skal jeg til tjek, og snakke med lægen om mine blodtryksmålinger jeg har foretaget hjemmefra.
Jeg lader opvasken stå, for det kunne jeg gøre når jeg kom hjem igen.
Jeg er i uge 39+3, og synes min hovedpine blir værre. Jeg tænkte at det ikk var nødvendig at tage min sygehus taske med. (Jeg havde fået at vide at jeg under alle omstændigheder skulle være til observation et døgn pga svangerskabsforgiftningen.)
Det viste sig at være en dårlig ide at efterlade tasken derhjemme.
Jeg kommer op til tjek og har min veninde med, kæresten og jeg var gået hver for sig i 32. Graviditets uge og den store pige og jeg var lige flyttet for os selv den 1/1-17.
De kører kurve og babys hjertelyd/puls ligger hele tiden omkring 170 (normalt mellem 110-150) og de synes ikke det er så positivt. Lægen kommer ind og jeg fortæller at jeg synes jeg generelt får det dårligere. Mere hovedpine og almen dårlig. Så hun tøver ikke, det sammen med babys hjertelyd.
Jeg skal sættes i gang. Med det samme. Med piller.
Jeg får armbånd på og bliver kørt på barselsgangen og får første pille kl.12:45 med beskeden om at der kan gå op til 5(!!!!) dage før der ville ske noget og at jeg skulle være indlagt indtil 1-2 døgn efter fødslen. Jeg var knust – for jeg ville hjem til
Min store pige og jeg havde sagt om morgenen at jeg hentede hende igen om eftermiddagen i dagplejen. Nå jeg fik arrangeret pasning og hentning af hende og skrevet til nu x-kæresten at jeg var blevet sat i gang og han nok skulle være indenfor en overskuelig radius af sygehuset – han var langturschauffør og var på vej hjem, for at holde weekend. Heldigt nok. Jeg fik en pille igen kl.15 og kl.17 og kl.19 og kl.19:45 siger jeg til min veninde, at jeg ville gå ud og tisse så jeg var klar til der kom “X-faktor”.
Men det var som om der blev ved at komme tis – jeg kunne ikke “stoppe strålen”.
Det fortalte jeg selvfølgelig min veninde, som straks sagde jeg skulle rykke i snoren for det var vandet der sivede. Sagde at det ik behøvedes, for jeg var jo ikke dårlig. Så det endte med hun rykkede i snoren og jeg blev hentet af portører og kørt ned til tjek på fødegangen, hvor vandet så går helt, da jordemoderen tjekker mig. Og nu går det stærkt. X kæresten ankommer kl.20 og 22:52 er prinsen født, kun med varme som lindring. Jeg kunne sagtens gå bagefter og der var ingenting. Dog drillede mit blodtryk. Klokken 03 kom jeg på barselsgangen og søndag middag blev jeg udskrevet. Fantastisk fødsel og forløb – trods svangerskabsforgiftning.