Det er bare det evige spørgsmål når man er gravid. Mange af os stiller selv spørgsmålet hele tiden. Dem af os med “kontrolissues”, vi gennemspiller hele tiden 17 forskellige scenarier inde i hovedet, for hvornår den her baby mon melder sin ankomst, så vi er helt klar – uanset hvilket tidspunkt baby vælger at ankomme på.
Det sjove er at vi aldrig rigtig er klar alligevel
Og hvis vi endelig ikke selv stiller spørgsmålet – hvornår kommer baby? Så stiller alle andre det. Det er velmenende, helt sikkert, men det kan også være dybt og inderligt frustrerende. Igen og igen at få et spørgsmål, som man virkelig ville ønske man kendte svaret på.
Helt galt går det hvis man passere terminsdatoen
“Går over tid” som det jo hedder. -Og det er skørt, for indenfor terminen er defineret som 2 uger før ( nogle steder endda 3 uger før) og efter terminsdatoen. Så reelt kan man ikke sige at man er ” gået over tid” før man passerer 42+0.
Men på en måde tror jeg også vi facineres lidt af den her uvidenhed?
I en verden hvor vi ved alting på forhånd, så er der alligevel noget lidt magisk ved ikke at vide 😉