Hvad koster det?

Hvad koster en doula?

Intro besøg til doulaforløb
(ca 1 time)

Find ud af hvem jeg er, hvad jeg kan og om I kan bruge mig.

Indeholder: Det er mest en uformel snak imellem os, for at lære hinanden lidt at kende. Jeg præsenterer lidt af hvad det er jeg kan og I fortæller lidt om jeres ønsker og drømme.
Pris: Ganske gratis

Fuldt doula forløb
(ca 2 timer per gang + fødslen)

Indeholder:
Kort fortalt – 3 graviditetsbesøg, tilstedeværelse under fødslen og 2 barselsbesøg efter fødslen.

Lidt flere detaljer:. De 3 besøg før fødslen bruger vi på at lærer hinanden at kende, da kendskab skaber tryghed og tryghed er så vigtig under fødslen. Vi bruger også tiden på forberedelse til fødslen. Snakker om hvordan det rent fysiologisk foregår og hvad man selv kan påvirke og hvordan. Vi snakker om jeres ønsker til fødslen og jeg hjælper med at skaffe informationer hvor i synes i mangler dem. Hver gang afsluttes med en lille afslappende velværestund for den gravide.
Pakken indeholder min tilstedeværelse under hele den aktive del af fødslen eller i det omfang i ønsker det. Forplejning under selve fødslen står i for.
Ved de efterfølgende barselsbesøg snakker vi den nylige fødsel godt igennem, snakker amning ( såfremt i har tilvalgt dette) og kigger på hvad der måtte være af udfordringer.
I hele perioden er jeg tilgængelig for elektronisk kontakt, hvis der opstår spørgsmål, bekymringer eller andet.

Pris: 9885 kr
( Det er muligt at dele betalingen op i rater, ved behov for dette kontakt mig på kontakt@storkdoula.dk)

Privat fødselsforberedelse
( 3 x ca 1,5 time)

Indeholder: Jeg kommer hjem til dig/jer og laver fødselsforberedelse som tilpasses dit/jeres behov. Vi snakker om fødslens naturlige forløb, hormonernes samspil, laver afslapningsøvelser, snakker om åndedrættets betydning. vi snakker også om hvilken rolle den gravide ønsker at partneren skal spille under selve fødslen, da erfaringen siger, at det er vigtigt at få italesat.

Alle besøg afsluttes med en lille afslappende velværestund til den gravide.

Pris: 1395 kr

Graviditetsvelvære
( ca 1 time og 15 minutter)


Indeholder: Jeg kommer hjem til dig og giver dig en stund med velvære til krop og sjæl. Afslappende, opløftende og skønt!
Vi arbejder med afslapning, positivisme, massage, rebozo og flere andre elementer. Er det din første gang med graviditetsvelvære vil vi starte ud med at tale lidt sammen, da det kan føles ubehageligt for dig, at jeg arbejder med din krop, når vi ikke kender hinanden.

Pris: 485 kr

Moderskabsbesøg
( ca 2 timer)


Indeholder: Dybest set lige det I har brug for! Oftest vil der være behov for at snakke fødslen igennem – hvad gik godt og hvad gik måske mindre godt. Vi kan snakke om amning ( hvis I har valgt at amme) – er der udfordringer eller går det som det skal. Er der udfordringer, så kigger vi sammen på hvad der kan gøres. Besøget afsluttes med en lille afslappende velværestund for mor og evt baby.

Pris: 635 kr

Kørsel

Alle priser er inkl de første 100 km’s kørsel (for hvert besøg) derudover afregnes efter gældende takst ( 3,54 kr/km).

Jeg er pt på børnepasningsorlov og må derfor ikke tjene noget ved siden af.

Jeg vil dog gerne lave et par “pro bono forløb”, så hvis du tænker det kan være noget for dig, så kontakt mig gerne, så vi kan snakke om det.