Hvad der føltes som mavekramper viste sig at være veer
Hele graviditeten havde været rigtig hård for mig og ikke nok med det så gik jeg over tid med 4-5 dage, hvilket er for sige det på godt jysk var møg træls.
Natten til torsdag sov jeg rigtig dårligt, men det gjorde jeg sådan set hver anden nat så det var ikke rigtig nyt for mig.
Min mand lod mig heldigvis sove og sørgede for at vores store dreng kom godt afsted i dagpleje hvorefter han tog på arbejde.
Senere står jeg op, men har ikke overskud til noget som helst og vælger at kravle tilbage i seng ca kl. 11:30. For at tage mig en god laaaaaang lur på forhåbentlig nogle timer, så jeg bare kunne være en smule frisk når mand og søn kom hjem igen.
Jeg vågnede ca. kl. 12:10 med hvad jeg først troede var mavekramper.
Jeg havde igennem det meste af graviditeten døjet med fordøjelsen og afføringen som forudesagdes af trælse mavekramper.
Jeg rendte på toilet i håb om at komme af med noget afføring, men ak ikke det mindste kom der. Kramperne fortsatte i mere end 3 min vil jeg tro og blev derfor i tvivl om jeg havde en ve istedet for.
Jeg ringer derfor til jordemoderen for lige høre hvordan jeg skulle forholde mig.
Vi blev enige om hun ville kigge forbi, om end ikke andet så lige for at se om jeg i det mindste var blevet lidt åben, da jeg ugen forinden var helt lukket som en østers og der ikke virkede til at være udsigt til en nærstående fødsel.
Hun havde dog en times kørsel, men det gjorde mig jo ikke noget for regnede jo faktisk ikke med jeg var i fødsel.
Efterfølgende ringer jeg til manden og fortæller at jeg har en aftale med jordemoderen om hun lige kigger forbi, men ikke satsede på der var gang i noget.
Der sker så heller ikke rigtig noget i de næste 30 min. Andet end at jeg er lidt øm i maven, men var dog rastløs og ville helst holde mig i gang, så jeg rendte rundt om spisebordet og køkkenøen.
Havde naboerne kigget ind ville de have troede jeg var tosset sådan som jeg rendt rundt. 😉
Så kom kramperne igen og tænkte at måske det alligevel ville være rart at få manden hjem hvis det altså nu skulle være at jeg var i fødsel.
Mens han er på vej hjem får jeg endnu en ve og er efterhånden ikke i tvivl om at jeg er i fødsel.
Manden kommer hjem i løbet af 10-15 min og får fyldt fødekaret med vand mens jeg forsøger at holde sammen på mig selv for nu begyndte veerne at bide ret meget efterhånden.
Jeg fik omkring 4 veer den første times tid vil jeg tro, dog er jeg lidt usikker, for de var ret lange – op mod 5-10 min pr ve.
En time efter første ve kommer jeg i vandet og det lindre heldigvis en del og gør tilværelsen lidt mere behagelig for en kort stund.
Der går ca. yderligere 15 min før jordemoderen er der og lige idet hun kommer ind og får sat tasken fra sig, tjekker hun mig og fortæller at jeg er fuldt udvidet og kun har en snert af livmoderhalsen tilbage så jeg må godt presse lidt med hvis jeg føler for det – hvilket jeg helt klart gør.
Der går heller ikke mere end 5 min. Så går vandet som heldigvis er klart og derfor er der ingen tegn på stress hos baby.
Jeg føler mig for en kort stund lettet fra veerne og kan slappe lidt af, men det varede så kun 10 sekunder. Så fortsatte “showet” ellers for fuld smæk med veer som perler på en snor og jeg mærker hvordan baby skruer sig ned igennem mit bækken.
Jeg har under vejs ikke fået et klyx så da baby kommer et godt stykke ned begynder afføringen at presse sig på og jeg bruger 3 veer på at presse en god mængde afføring ud. Hverken jeg eller min mand er heldigvis ikke så sarte, så jeg er på ingen måde pinlig over det og tager det helt naturligt og jordemoderen samler det pænt op og putter det i en pose.
Da der ikke mere tilbage kan jeg pludselig mærke en brændende fornemmelse dernede og er nu ikke i tvivl om at det kun er spørgsmål om kort tid før baby er ude, selvom jeg under hele forløbet faktisk brokker mig over at jeg er møgtræt og faktisk bare gerne vil sove.
Men hvile må vente for baby har travlt.
Jeg får yderligere en ve som jeg faktisk modarbejder ved at spænde op i kroppen og kæmpe lidt imod min krop i den ve.
Da veen er ovre tager kroppen (heldigvis) styringen og på et splitsekund får jeg vendt mig fra være siddende i karet til at være omme på alle 4 med armene til dels hængende ud over kanten af karet for at holde balance.
Hen over 2-3 veer kommer hovedet ud og jeg får en kort vepause, som gør møgondt og jordemoderen forslår heldigvis hurtigt at stimulere kroppen til hurtigt at få næste ve, ved at nulre brystvorterne, hvilket jeg fluks kommandere manden til.
Så kom veen hurtigt og resten af kroppen kommer ud, jordemoderen skubber baby ind mellem mine ben og siger jeg selv kan tage baby op og det gør jeg fluks og op på brystet kommer vores lille dreng og giver med det samme et skrig fra sig og scorer 10 på apgar.
En dreng på 54 cm og 4150 gr.
Jeg får knap en andengrads bristning, men bliver ikke syet da jeg har det svært med nåle og endnu mere med at skulle syes. Og heldigvis er man jo ikke tvunget til at skulle syes, selvom langt de fleste takker ja til det.
Det hele var overstået på 2 timer og storebror kunne hentes til normal tid (praktisk nok når det nu skal være), komme hjem og hilse på sin lillebror