En psykisk hård oplevelse for mor
Jeg ventede vores første barn. Ukendt køn – denne beslutning havde vi egentlig været enige om fra start. Vi ville ikke vide kønnet, vi ville have det som en kæmpe overraskelse til fødslen. Beslutningen var egentlig nem for os – selvom jeg blev scannet rigtig mange gange, holdte vi ved beslutningen og kiggede væk hver eneste gang de nærmede sig kønnet.
Graviditeten gik ikke helt som planlagt, jeg røg ind og ud af sygehuset pga afkortet livmoderhals.
Jeg havde termin d 07.09.2014, og da dagen kom, skete intet. Jeg havde fået at vide fra sygehuset at jeg skulle ringe så snart noget skete pga min meget korte livmoderhals. 10.09 går min slimprop så snart jeg står ud af sengen – jeg ringede selvfølgelig til sygehuset, som sagde vi skulle afvente veer.
Præcis kl 12 fik jeg den første ve, jeg var glad. Nu skulle vi endelig snart møde vores barn!
De kom med 20 min i mellem fra start, røg ned til 12 min mellem og da klokken blev 15.30, var der 6-7 min i mellem. Sygehuset ville gerne tjekke mig. Vi kørte stille afsted og ankom til sygehuset hvor de fortalte at jeg var 5 cm åben og gerne måtte blive.
Det gik stille fremad, og kl 19.30, takker jeg ja til at komme i vand. Et kæmpe ønske jeg havde haft igennem hele graviditeten. Efter 30 min i vand blev jeg tjekket og var nu 8 cm åben. Jeg kom op af vandet, da jeg begyndte at få presseveer. Jeg skulle holde igen, da jeg ikke var fuld åben.
De tager mit vand kl 21.20.
Tiden går og smerterne bliver ulidelige! Jeg havde altid sagt at jeg gerne ville undgå smertestillende under min fødsel, men på dette tidspunkt ber jeg om noget – svaret lyder at det eneste de kan give mig er bistik, da jeg er for langt i fødslen til andet. Jeg takker nej!
Kl 23 måtte jeg begynde at presse. Alle havde altid sagt, at det var en forløsning at måtte presse. Men ikke for mig! Noget var galt! Hvilket jeg sagde til min kæreste. Efter 30 min med presseveer tjekker de baby, hjertelyden dykker hver anden gang jeg har en ve, så der bliver taget en blodprøve på babys hoved, jeg får måler på, og kort tid efter, sætter de en elektrode på babys hovede. Alle de ting jeg havde planlagt røg brat i vasken. Alt er kaos, og midt i dette kaos, er der vagtskifte.
Kl 00.30, kommet den sødeste og mest fantastiske jordemoder ind til os, og så går det ellers stærkt! Hun ser hurtigt at noget er galt!
Jeg har haft presseveer længe!
Hun konkludere hurtigt at min baby står skævt i bækkenet. Hver gang jeg har en presseve kommer baby kort frem men ryger tilbage igen! Pludselig er de 6 mennesker på stuen, de snakket kejsersnit, de giver det ET sidste forsøg! Sugekoppen ryger af, da lægen trækker (av for satan siger jeg bare) (han trak i den normale retning, men hun stod så skævt at han var nødt til at gøre det modsat) efter ufattelige og ubeskrivelige smerter, bliver vores elskede datter født med hjælp fra sugekop!
En skøn lille pige på 3270g og 55 cm bliver født kl 01.47 d 11.09.14️.
Jeg var udmattet men glad for, at jeg “selv” fik lov at føde hende! ️
Fødslen satte sine spor, ikke fysisk, for der skete intet med mig under fødslen, men psykisk var jeg meget mærket af det hårde forløb til sidst! Fik en god snak med min jordemoder efterfølgende som bare var så fantastisk!
