En hurtig førstegangsfødsel

En hurtig førstegangsfødsel

Med den første havde jeg termin den 29 oktober, hvilket var på min mormors fødselsdag, så jeg forklarede pænt bebs (vi vidste ikke hvilket køn vi fik) at den ikke behøvede at komme ud den dag. Dagen efter havde min nevø fødselsdag, så jeg valgte igen at snakke med bebs om at den heller ikke behøvede at komme ud den dag. Vi var til fødselsdag ved min nevø den 30 oktober og det gik rigtig fint. Idet jeg havde hørt at det ville tage lang tid første gang, så sagde jeg til bebs ved 21 tiden at nu måtte den godt begynde at røre på sig.

Manden og jeg var hjemme ved 22 tiden, nåede lige at få taget et par billeder af maven som vi havde gjort løbende og så gik vi ellers i seng.

Den 31 oktober omkring 01.15 begyndte jeg at få uro i kroppen, følte jeg skulle tisse hele tiden, så den næste time rendte jeg meget frem og tilbage mellem soveværelset og badeværelset uden der skete så meget.

Kl 02.15 begyndte veerne og kl 02.45 besluttede jeg at vække manden og bad ham om at tage kontakt til fødegangen.

Jordemoderen stillede selvfølgelig en masse spørgsmål, så jeg endte med at få hende i røret, nåede at få sagt til hende ‘du snakker bare videre, jeg skal lige arbejde mig igennem det her’.

 

På det tidspunkt var der 4-8 min imellem veerne og hun fik pænt forklaret mig at det nok ikke var nødvendigt at komme ind forbi dem, men at jeg gerne måtte komme forbi selvom det var stor chance for at jeg ville blive sendt hjem igen.

Jeg takkede pænt ja til det tilbud også selvom vi måske skulle køre hjem igen. Så vi kørte afsted, og var på fødegangen omkring kl 04 (det tager åbenbart lidt tid at komme ned fra 3. sal når man har veer næsten hele tiden ☺).

Jeg blev undersøgt og idet jeg var 10 cm åben kunne hun godt forstå jeg havde det som jeg havde det, manglede bare at vandet gik.

Jeg nåede at få sagt til jordemoderen at jeg gerne ville føde i vand, så de skyndte at fylde karret op og efter lidt tid kom jeg endelige over i det skønne varme vand.

Det var den bedste følelse jeg havde da jeg lå i karret, følte virkelige at jeg havde kontrol over min krop og følte ikke jeg havde smerter.

Kl 04.47 blev den skønneste prinsesse født med kun 7 min presseveer og kun 2 timer og 32 min fra de første veer startede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *