En god oplevelse med epidural
Kort forhistorie – da jeg var 36 uger henne vågnede jeg op en nat og skulle tisse, og havde en mærkelig sovende fornemmelse i min venstre fod. Slog det hen med at det bare var pga af alt det vand jeg havde i benene, men efter et par dage fik min kæreste losset mig til at ringe til lægen. Hun ville gerne tjekke mig, men troede umiddelbart også det var pga vand eller at jeg havde noget i klemme pga vægten på den store mave. Men hun ville dig gerne have jeg tog et smut på sygehuset for at udelukke en blodprop.
MEN – det viste sig så der var en blodprop i venstre lyske.
Virkelig hårdt at få at vide som 28 årig. Men lægerne mener det er pga jeg siden uge 28 har været meget inaktiv pga jeg gik i for tidlig fødsel som heldigvis blev stoppet, men jeg tænkte jo bare på at min lille baby skulle blive derinde, og havde aldrig skænket risikoen for en prop en tanke.
Nå men skulle til samtale på sygehuset tirsdag d. 9. november angående min fødsel, pga den blodfortyndende medicin jeg får. Her har jeg stadig 10 dage til termin, men lægerne mener at babyen er klar til at se den store verden, og at de vil sætte mig i gang dagen efter! Puha, så gik det godt nok stærkt med de sidste forberedelser, men vi var heldigvis næsten færdig, og havde købt alt udstyret.
Onsdag d. 10. nov. skal jeg møde op på FG kl 9.30. Jeg kommer ind i et undersøgelseslokale, hvor jeg får kørt en CTG som ser rigtig fin ud. Jeg bliver undersøgt indvendig for at finde ud af hvordan jeg skal sættes igang. Jeg er så moden at de sagtens bare kan tage vandet. Hvor var jeg dog glad for at jeg ikke skulle have stikpille!
Kl. lidt i 12 tager de vandet – KÆMPE SKYLLE, og virkelig underlig fornemmelse
Jeg afventer at veerne skal begynde, er oppe og gå op på toilettet, men der sker lisom ikke rigtig noget andet end lidt plukveer, som ikke rigtig gør noget!
kl 14.30 får jeg lagt et Vestimulerende drop så der kan komme gang i tingene, og det skal jeg da love for der gør! Lillepigen mosler rundt inde i maven, så det er svært for JM at sætte CTG på, da hjertelyden hele tiden forsvinder, så de vælger at sætte sådan en måler op på hovedet af baby så de hele tiden kan følge hende.
Lidt i 18 har jeg så ondt så jeg beder om en epiduralblokade. Havde virkelig håbet at jeg kunne klare det i stiv arm, men på det tidspunkt kunne jeg ikke lege supermand mere! Her er jeg 3 cm åben. Der går ikke 10 minutter før narkoselægen kommer og jeg får blokaden.
NØJ hvor var det dejligt da den begyndte at virke.
Kunne slet ikke mærke veerne, og fik lidt at spise. Så kommer Jm ind, midt i min leverpostejsmad, og beder mig om at ligge mig om på siden, og så skal jeg da love for at jeg begyndte at kunne mærke mine veer igen. Lillepigen var sunket så dybt ned i mit bækken, så jeg faktisk ikke havde mere gavn af blokaden. Er ude og tisse en enkelt gang, men efterfølgende fik jeg lagt engangskateter da jeg ikke kunne tisse normalt.
Kl. 21. 30 tager de en skalp PH af baby da hjertelyden dykker nogle gange. Den viser sig dog at være helt i orden. Jeg kommer op og sidde i knæleje på sengen og får massage på lænden af min kæreste. Det var virkelig dejligt.
Kl 23.45 er lillepigen klar til at se dagens lys, og jeg får lov til at presse. AV for S…… hvor gjorde det dog ondt, synes virkelig presseveer er modbydelige! Men hun er også så ivrig efter at komme ud så det ikke tager mere end 15 min og 5 presseveer at få hende ud, så jeg ender med en del små bristningerne, men hvem tæller, for ud kom min smukke dejlig pige, som satte i et vræl.
Hvorefter hun slog sine skønne store øjne op og kiggede på sin moar
Født kl 00.02, så hun nåede liiiige IKKE at blive født mortensaften og være tvangsindlagt til and hver aften på hendes fødselsdag
3280 g og 52 cm
Var på barselsgangen i 2 dage for at de kunne følge min opstart på blodfortyndende igen, og derefter 2 dage på patienthotellet til vi havde fået godt gang i amningen! Far var hos os alle dagene