Baby parkerede sig med numsen mod udgangen

Vendingsforsøg

I starten af uge 36 har jeg tid til 1. vendingsforsøg på hospitalet, men baby flytter sig ikke en centimeter og jeg får tid til 2. og sidste vendingsforsøg – her må jeg selv vælge læge, jeg vælger selvfølgelig ham med den højeste succesrate.

I mellemtiden har jeg været så heldig at få tid til vendingsforsøg med rebozo på Fødeklinik Maya i København. En superfed oplevelse, hvor baby faktisk vendte sig med hovedet næsten helt ned – men desværre vendte han sig tilbage med numsen ned efter 1 minut.

2. vendingsforsøg på hospitalet blev derfor aller sidste chance for at få baby vendt. Jeg var så opsat på, at det skulle lykkes og lægen nærmest lovede, det ville lykkes. Jeg brugte, de vejrtrækningsøvelser, jeg havde lært til fødselsforberedelse for MamaProfylax gennem alle lægens 8 forsøg, men intet virkede og baby forblev med numsen nedad.

Svære beslutninger

Nu stod den på lægesamtale, og da jeg i forvejen har et kejsersnit fra min første fødsel (læs fødselsberetning her), blev jeg af lægerne anbefalet et planlagt kejsersnit. De ser en sædefødsel som en risikofødsel, og med et tidligere kejsersnit, så bliver risikoerne endnu større.

Jeg har altid ønsket mig at prøve at føde vaginalt, jeg har set det som en smuk styrkeprøve, som kun vi kvinder får lov at prøve. Min første fødsel endte i et kejsersnit, så denne anden gang ville være min sidste chance for at opleve dette – med 2 kejsersnit i maven, er det no-go føde vaginalt 3. gang. Derfor havde jeg det utrolig dårligt med at skulle sige ja til et planlagt kejsersnit.

Efter min research på vendingsøvelser, vidste jeg allerede, hvor jeg skulle søge information om breech birth, som sædefødsel hedder på engelsk. Jeg satte mig grundigt ind i sædefødsler og risikoerne herved. Jeg tog også en grundig snak med min Jordemoder – og selvfølgelig med min kæreste. Beslutningen blev sædefødsel!

Da jeg nåede uge 38 stod den på scanning og lægesamtale på hospitalet, scanningen viste at lillebror lå med begge fødder nederst mod udgangen. Dette betød, at lægerne ikke ville lade mig gå hjem fra hospitalet uden en tid til et planlagt kejsersnit – og allerhelst indenfor et par dage. Da de ikke ville lade mig gå, måtte jeg sige ja, men jeg fik datoen presset til efter terminsdatoen.

Prognoserne for en sædefødsel er optimale, når det er numsen, der er nederst mod udgangen. Er der én fod nederst kan det gå, men to fødder er en større risiko. Og med mit tidligere kejsersnit, blev risikoen for stor.

I min research på sædefødsel havde jeg dog fundet at et andet sygehus i området, har større erfaring med sædefødsler og har holdningen, at alle kvinder har ret til selv at vælge mellem vaginal og sædefødsel. Så jeg tog kontakt til dette hospital og deres specialist i sædefødsler, jeg fik sat et møde op omkring at skifte sygehus og få lov at føde vaginalt.

Mit møde med sædefødselsspecialsten var en skøn oplevelse. I stedet for at lægge risikoer sammen, som på første hospitalet, så er hans holdning, at der er risikoer ved en sæde fødsel og der er risiko for at arret springer ved fødslen, men begge er lave risikoer og kan ikke bare lægges sammen. Og føddernes placering kan ændre sig helt frem til under selve fødslen.

Han undersøgte mig, og mente bestemt, at jeg havde gode muligheder for en god sædefødsel.

Ventetid

Papirarbejdet blev ordnet, og var nu tilknyttet det nye hospital. På dette tidspunkt havde jeg cirka en uge til termin, og vi aftalte, at jeg kunne gå 13 dage over termin, før jeg ville høre noget fra dem. Så nu kunne jeg endelig bare gå og vente på at fødslen gik i gang.

Der var dog et par men’er:

Hvis fødslen gik i gang ved vandafgang, skulle jeg smide, hvad jeg havde i hænderne, lægge mig fladt ned på ryggen og ringe 112 – da der er en lille chance for at baby kan sætte sig fast oven på navlesnoren og ikke få ilt nok
Når fødslen gik i gang skulle alt foregå naturligt, dvs. ingen medicinsk smertelindring. Og fødslen skal have en løbende progression ellers sadles der om til kejsersnit (der er 50% chance for, at en sædefødsel ender i et kejsersnit).
Baby må ikke vokse sig over ca 4000 g, da der så er risiko for, at hovedet sidder fast i bækkenet på vej ud – hvilket kan være farligt for især baby, men også mor
Gik jeg alle 13 dage over, så stod den på planlagt kejsersnit, fordi al medicinsk påvirkning skal undgås kan fødslen heller ikke sættes i gang.
Lillebror han nu små 3 uger til at blive klar til at komme ud. Jeg brugte tiden til at hygge med storebror og gøre de sidste ting klar. Jeg havde det strålende, og gik til både akupunktur og zoneterapi for at modne og gøre min krop klar til fødsel. Vi fik min mor fløjet herover, så hun var klar til at passe storebror, når det hele gik i gang.

Men det skete ingenting!